Set gennem de positive briller:

Jeg fik oplevet en slags ambulance og en skadestue, der langt fra ligner det, vi kender i Danmark. Personalet kunne ikke snakke engelsk, og jeg kan ikke uzbekisk eller russisk. Til alt held fulgte vores lokale guide med, og det var ham, der efter end behandling mente, at 10 Dollars til hver af de tre behandlere var passende. Britta havde kun 20 dollar-sedler, så dem slap hun med glæde tre af.

Den natlige transport tilbage til hotellet arrangerede guiden med en ungersvend, som han stoppede og fik til at køre et par turister tilbage. Den unge mand nægtede vedholdende at modtage en betaling. Han fik 20 dollars!

En tilsvarende seddel blev under hans voldsomme protest overdraget til guiden uden hvis hjælp, vi havde være på Herrens Mark.

Dagen efter var der et par stykke i vores rejseselskab, som mente, at vi skulle have haft en kvittering, så der kunne trækkes på rejseforsikringen.

Jeg var taknemmelig for at blive hjulpet og lappet sammen, og 100 dollars kan jeg i den sammenhæng let leve med ikke at kunne få refunderet.

Britta tog billedet 6 dage efter mit fald og med et par forbindinger med noget elendigt gazebind. Da stingene efter hjemkomsten blev fjernet, kom der et sterilt plaster på. Der er på mange måder forskel på Centralasien og Danmark.

Der var en anelse snask i såret. Det fortog sig efter et par uger, og armen har jeg stadig væk.